Sødalskolen har særligt fokus på faglig læsning i hele skoleforløbet
I matematik er der to hovedformål, der kan kalde på
faglig læsning. Det ene er at lære matematik; det andet er at kunne læse
matematikholdige tekster fra dagligdagen, på arbejde, i fritiden, i
privatøkonomien og i samfundslivet for at skaffe oplysninger til at løse
praktiske problemer vha. matematik. Det andet er, at det er centralt, at
eleverne opnår færdigheder, der gør dem i stand til at kunne deltage i den
demokratiske debat, der ofte rummer matematikrelaterede argumenter.
Således skal undervisningen lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at læse faglige tekster og kommunikere herom.
Eleverne skal igennem undervisningen udvikle en bevidsthed om, at matematik er et fag, hvor der også tales, lyttes, læses og skrives.
Fokus indskolingen
- Kendskab til før-faglige
begreber:
- Dannelse af begreber ved hjælp af forskellige repræsentationsformer
- Tegne og skrive regnehistorier
- Regnestrategier - at kunne
sætte ord på - Bruge materialet Talkaniner
- Begrebsdannelse evt. ved
hjælp af begrebskort med tegninger og samtaler
- Aktivering af elevens forforståelse;
hvad ved jeg på forhånd, og hvad skal jeg med teksten?
- Undersøgende matematik
I starten af 4. klasse laves et forløb, der har til formål at mindske overgangen til den noget mere tekstholdige bog, som kernebogen i 4. klasse er. Forløbet skal være med til at eleverne får et godt kendskab til bogens opbygning og indhold. Til dette bruges materialet: ”Faglig læsning”.
Særligt fokus på:
- Samtaler, beskrivelser og
praktiske øvelser som ligner hverdagen.
- Finde vigtige oplysninger i
teksten.
- Kendskab til og anvendelse
af fagtermer
- Undersøgende matematik
- Beherskelse af
fagtermer.
- Beherskelse og analyse af
repræsentationsformer.
- Forståelse af faglige
tekster
- Hjælpeark til
problemløsning - Skabeloner
- Indholdet af matematiske kompetencer
- Inddragelse af formelsamling – analyse af indhold, opbygning og anvendelse
- Undersøgende matematik