Matematikvanskeligheder
Generelt defineres elever i matematikvanskeligheder som elever, der ikke kan følgende normale undervisning. I et inkluderende og anerkendende perspektiv er det vigtigt at holde sig for øje, at vanskelighederne først får sin karakter og betydning i mødet med de fastsatte rammer. Sagt på en anden måde: det er først når en given elevs matematiklæring af fx læreren defineres som vanskelig, at den bliver en vanskelighed.
Matematikvanskelighederne udspringer dermed ikke af eleven, men af et misforhold mellem bl.a. eleven, undervisningen og det sociale.
Matematikvanskeligheder kan være andet end dyskalkuli (talblindhed). Begrebet matematikvanskeligheder er et meget bredere begreb, som benyttes om det forhold, at elever kan have vanskeligheder knyttet til faget matematik og med baggrund i mange årsager, såsom generelle vanskeligheder, langsom udvikling af faglige færdigheder, matematikangst, trivselsproblemer mv.
60-80 procent af dyslektikere (ordblinde) kan også have matematikvanskeligheder. Årsagerne til matematikvanskelighederne kan være:
1. Sproglige problemer
2. Lille matematisk hverdagsviden
3. Motoriske vanskeligheder
4. Lærer gennem én kanal (auditivt, visuelt, taktilt eller kinæstetisk)
5. Hukommelsesproblemer, arbejdshukommelsen er ofte dårlig
Talblindhed
Der findes pt. ikke en test der kan diagnosticere i forhold til talblindhed. Der har dog været en undervejs længe, men da man ikke kan teste for talblindhed uden at vide, hvad man så stiller op med dem som evt. konstateres talblinde.
i Nedenstående er nogle tegn på, at en elev er i indsatskrævende matematikvanskeligheder – måske talblind.
Tegn på at et barn i indskolingen er i indsatskrævende matematikvanskeligheder.
• Havde lige før skolealderen svært ved at tælle: Sprang over tal og tog dem i den forkerte rækkefølge.
• Brugte før skolealderen ikke rigtig det at tælle. Hvis man fx bad barnet om 6 kopper til bordet og fik et lidt tilfældigt antal.
• Genkender ikke og bruger ikke simple mønstre som at sætte noget i størrelsesorden efter højde.
• Har svært ved at huske nogle af talordene og talsymbolerne.
• Har svært ved at automatisere tal-fakta som at 2 + 3 = 5.
• Bruger fingrene til at regne i stedet for at tænke sig frem.
• Har rigtig svært ved at tælle baglæns. (Og endnu sværere ved at tælle baglæns flere ad gangen fx 2 ad gangen: 25 – 23 – 21 – 19 …)
• Har svært ved at skelne mellem og huske symbolerne for de fire regningsarter.
• Vælger som udgangspunkt plus uanset hvilken regningsart, der er den rigtige (både i regnestykker og i tekstopgaver).
• Har svært ved at bruge positionssystemet (fx hvad er 2 mere end 99).
• Har svært ved begreberne “større end” og “mindre end” (og ikke kun svært ved at huske hvad symbolerne står for).
• Har generelt svært ved at huske rækkefølger. Både af tal, alfabet, regler i spil, rækkefølge i opskrifter og så videre.
Tegn på at et barn på mellemtrinnet er i indsatskrævende matematikvanskeligheder. Alle ovenstående samt:
• Bruger ikke at tælle ting flere ad gangen, tæller altid en ad gangen.
• Har svært ved at lære det analoge ur.
• Har svært ved at oversætte digitale klokkeslæt til hverdagssprog.
• Har svært ved at fornemme tid. (fornemme om der er gået 10 minutter eller 1 time).
• Har svært ved højre og venstre.
• Har generelt svært ved at finde rundt.
• Har svært ved at holde regnskaber, fx i spil og sport.
Tegn på at en ung i udskolingen er i indsatskrævende matematikvanskeligheder. Alle ovenstående samt:
• Kan ikke håndtere kontanter, prissammenlægninger og tilbagebetalinger.
• Undgår situationer der kræver talbehandling.
• Bliver generelt forvirret i al omgang med tal.
• Har svært ved at læse tabeller og diagrammer.
• Har svært ved at bruge måleredskaber som fx et målebæger.